Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

NOBI Arnum

NOBI Arnum

NOBI Arnum ligger i naturskønne omgivelser midt i lokalsamfundet på:

Skolevej 4, Arnum
6510 Gram
Telefon: 74 34 54 40

I NOBI Arnum tilbyder vi både vuggestue og børnehave i en mindre enhed, hvor nærhed, fællesskab og trygge relationer er en naturlig del af hverdagen. Her kender børn, forældre og medarbejdere hinanden godt, og vi lægger vægt på at skabe et varmt og inkluderende miljø, hvor alle føler sig velkomne.

Vores medarbejdergruppe består af uddannede pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som hver dag arbejder for at skabe udviklende læringsmiljøer med afsæt i børnenes behov, interesser og nysgerrighed.

Natur og bevægelse er en vigtig del af hverdagen i NOBI Arnum. Vi har adgang til både hal, sportsplads og grønne områder, som giver børnene gode muligheder for leg, bevægelse og motoriske udfordringer.

Vi bruger aktivt landsbyens mange muligheder og tager ofte på ture i nærmiljøet. Den omkringliggende natur med skov, å, park og legepladser danner rammen om oplevelser, læring og fællesskab. Gennem leg og aktiviteter i naturen får børnene mulighed for at udvikle deres motorik, styrke deres sanser og opbygge en forståelse for natur, miljø og lokalsamfund.

I NOBI Arnum er det vores ambition at skabe et trygt og inspirerende børneliv, hvor nærvær, fællesskab, leg og nysgerrighed går hånd i hånd. Vi ønsker, at alle børn oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet og får mulighed for at udvikle sig i eget tempo i samspil med andre.

Billede fjernet.  Billede fjernet.  Billede fjernet.