Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aula introduktion

Introduktion til Aula

Aula er den fælles kommunikationsplatform for medarbejdere, forældre og elever på landets folkeskoler samt i dagtilbud. Systemet består af 3 delelementer.

Ved at skabe rum for god kommunikation mellem institutionen og jer som forældre, kan vi med Aula samarbejde om jeres børns læring, trivsel og udvikling. I praksis anvendes systemet blandt andet til individuelle beskeder, generelle opslag, sygemelding, tilmelding til pasning i ferieperioder osv.

Det er derfor vigtigt at I ved opstarten hurtigst muligt etablerer adgang til Aula - vejledninger hertil kan i bunden af denne side findes på dansk og engelsk.

Overblik

Når der logges ind på Aula, ses siden ”overblik”. Her vil kunne ses opslag der enten er rettet til alle forældre eller en mindre gruppe forældre i institutionen.  

Kontaktinformationer

Kontaktinformationer bruges som kontaktliste for medarbejdere i dagtilbuddet. Vi kan komme i en situation hvor vi skal kunne komme i kontakt med jer, så husk derfor at holde dine kontaktoplysninger opdateret i Aula. 

Kalender

Kalenderen bruges til at holde styr på øvrige begivenheder, eksempelvis når vi inviterer jer til forældresamtale, forældremøde, arbejdsdag eller sommerfest.

Beskeder

Beskeder bruges til at sende besked til en eller flere personer i Aula. Via beskeder kan der skrives sikkert til stuens pædagoger, institutionens ledelse samt til andre forældre. Beskeder erstatter ikke telefonopkald eller møder, som stadig anbefales, når emnet er følsomt eller komplekst. Det er vigtigt at være opmærksom på følgende:

Vejledninger til at sende beskeder, kan i bunden af denne side findes på dansk og engelsk.

Galleri

Gallerifunktionen bruges til at gemme og vise billeder og videoer til brugere i Aula.

Ved første login bliver forældre bedt om at afgive samtykkeoplysninger, og disse samtykker er afgørende for hvilke billeder der vil kunne ses på Aula, og hvem der vil kunne se dem.

Komme/Gå

Komme/Gå delen har flere funktioner. Dels er det en registrering af hvilke børn der til enhver tid er i institutionen, og dels er det her forældrene meddeler ferie, fridage og sygdom osv.

Komme/Gå funktionerne kan både betjenes fra Check-in skærmene i institutionen og fra forældrenes egen adgang (browser eller app). Her kan eksempelvis indtastes afhentningstidspunkt og hvem der afhenter, men børnene kan kun tjekkes ind og ud fra Check-in skærmene i institutionen. 

Forældre skal selv lægge et profilfoto af deres barn i Aula - se vejledning herunder. 

 

Hjælp til selvhjælp

På www.aulainfo.dk kan der findes hjælp til Aula – herunder flere trin-for-trin-guides og videoguides.

 

Dokumenter

Forældreguide+til+Aula+december+2020.pdf

Shape Created with Sketch.